Agroturismo Hotel Son Boronat © 2010

• Gæstebog »

Her kan du læse, hvad vores gæster skriver om os 

 

• Billeder »

Se billeder fra Son Boronat og de skønne omgivelser

 

• Kontakt os »

Kørevejledning, kort eller hvis du har et spørgsmål til os

 

 

Son Boronat og mageløse Mallorca!

 

Vil du gerne opleve den autentiske del af middelhavsøen Mallorca og slippe for de mange turistfælder?

 

Selvfølgelig vil du det...

- og på Son Boronat tilbyder vi den perfekte beliggenhed med maleriske landskaber, en svalende swimmingpool og en række lækkerier fra middelhavsområdet hele dagen lang.


Og nyd en gastronomisk oplevelse i vores smukke patio omkranset af Son Boronats mere end 200 år gamle mure.



Du finder os og vores unikke hotel på bjergkæden "Na Burguesa's" skråninger, beliggende i landlige omgivelser med udsigt til dalen og landsbyen Calvià. Det hele, som er omkranset af bjerge, oliven- og mandellunde, gør det til et perfekt sted for et uforglemmeligt møde med den mallorkinske natur.


Du ankommer til Son Boronat efter kun en halvtimes kørsel fra lufthavnen (23 km), og er du i shoppinghumør, så ligger hovedstaden Palma, med al sin skønhed, stil og charme, kun 12 km væk.

Historie


I slutningen af 14-tallet blev der opført et forsvarstårn, mest for at kunne holde øje med blandt andet tyrkiske pirater, men også for at holde øje med røg og skovbrande mv.. Fra tårnene rundt omkring på øen, kunne der gives tegn og advarsler til arbejderne på marken og folkene i byen om eventuelle overfald. Befolkningen kunne nu forberede og forsvare sig selv.


Senere blev hovedbygningen "La casa dels Senyors" tilbygget og fincaen Son Boronat tog form. Størstedelen af byggematerialerne består af granit, hentet direkte fra de omkringliggende bjerge. Den mest synlige del af granit er trappen fra gårdhaven til hovedbygningen. I hovedbygningen findes ligeledes et lille kapel, som for nyligt nænsomt er blevet restaureret.


Olivenpressen og flere af staldene blev tilbygget i årene efter og gjorde det muligt for at familien, som boede på Son Boronat, mere eller mindre kunne forsørge sig selv med kød, frugter og grøntsager fra de omkringliggende marker. Olivenolien, som blev koldpresset på fincaen Son Boronat, blev solgt på de lokale markeder omkring på øen.


I samme årrække blev de såkaldte "gänats" (arabiske vandingskanaler) bygget og kunne nu lette vandingen af terrassehaverne med appelsiner, citroner og andre anvendelige frugter og grøntsager. Det gamle vandresevoir fra 1910, blev for et par år siden restaureret og indeholder i dag hotellets swimmingpool.


Familien Colom, som har boet på fincaen Son Boronat i flere årtier, er også kendt for Guillem Colom Ferrà, en meget anerkendt mallorkinsk digter. I de mest undertrykte år under Francos diktatorskab, hvor udgivelser på catalansk var forbudt, grundlagde Guillem Colom Ferrà sammen med andre, "Centro Regionalista de Mallorca" - et forbund, som blandt andet kæmpede for ytringsfriheden. Senere hen modtog Guillem Colom Ferrà flere priser for hans digte og teaterstykker.


Markerne og bjergskråningerne, som tilhører Son Boronat (ca. 72.000 m2) er mest dækket af pinjetræer, men her findes også syv grotter med arkæologisk vigtighed for den baleariske forhistorie. I grotten "Cova de Son Boronat", som er den mest interessante, er der blandt andet fundet en urne i sandsten med rester fra en babybegravelse og en kiste lavet ud af et udhulet træ. Gamle potter og ritualofringssteder blev ligeledes fundet sammen med vægmalerier dateret 1000 f. Kr.. Andre grotter synes at være brugt som midlertidige stalde og ly for fårehyrder og opbevaring af trækul mv.. Små stier, som leder op i bjergene og til grotterne, kan findes på Son Boronats område.


I 2008 blev flere dele af Son Boronats gamle bygninger nænsomt restaureret og det gamle forsvarstårn blev omdannet til boligareal og på toppen blev der anlagt en skøn tagterrasse, i dag tilhørende det romantiske dobbeltværelse Sevilla. Det samme år fik Son Boronat tildelt benævnelsen; agroturismo hotel/Bed & Breakfast (turismo rural). I dag er forvandlingen stadig i gang og trin for trin forvandler vi dette vidunderlige sted til et hotel med endnu højere standard og service.

Son Boronat er meget mere end et landhotel...
og vi glæder os til at byde dig velkommen til "our home, your hotel"

Johnnie & René Kobbelgaard

 

 

 

 

 

Læs artiklen om os i den seneste udgave af MallorcaNytt



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Agroturismo Hotel Son Boronat • Camí de Son Boronat, 18 • 07184 Calvià • Tel. +34 620 787 557 • contact@hotelsonboronat.com